23. januar 2019

22. Februar: Indbydelse til Ferie for Alle

Foreningen Danske Rejsejournalister og MCH Messecenter Herning har hermed fornøjelsen at invitere dig til den officielle åbning af Ferie for Alle i Herning. Åbningsarrangementet finder sted:

Fredag 22. februar fra kl. 9.00 i Auditoriet på 1. sal ved Indgang Vest, hvor MCH byder på morgenmad.
 
Program:
• Kl.  9.20: Velkomst v/administrerende direktør Georg Sørensen, MCH.
• Formand for Danske Rejsejournalister Anne-Vibeke Isaksen overrækker Havfrueprisen og kårer Årets Rejsejournalist.
• Officiel åbning med deltagelse af årets partner, Caribien 

Tilmelding til åbningen er ikke nødvendig, men husk at akkreditere dig hos MCH. 


Danske Rejsejournalisters frokost finder sted i Midtsalen i Hovedbygningen på 1. sal ved Indgang Vest  klokken 13. Der serveres frokostbuffet samt en øl/vin/vand.  Frokosten er sponseret af MCH Messecenter Herning. MCH har ligeledes været så generøs igen at være sponsor for Havfrueprisen, hvilket foreningen er meget taknemlig for.

Tilmelding til frokosten er nødvendig senest mandag den 11. februar klokken 12.00 på e-mail til info@rejsejournalisterne.dk

Er du tilmeldt, men må melde afbud, skal det ske senest to dage før. Ellers opkræves et no show gebyr på kr. 200.

Husk at foreningen arrangerer busrejse med afgang kl. 05.30 fra Ingerslevsgade. Alle, som er tilmeldt turen, bliver automatisk tilmeldt pressefrokosten. Invitation er sendt ud. 


Med venlig hilsen 

Bestyrelsen og MCH Messecenter Herning. 


Til nyhedsoversigt
  • Se alle