30. april 2018

En gennemsigtig troværdighed

Fra venstre Christina Toftegård, forbrugerombudsmand ,  Tanja Parker, redaktionschef Politiken, Tine Johansen, næstformand Dansk journalistforbund, og Anne-Vibeke Isaksen, formand for Danske Rejsejournalister. 



Livlig spørgelyst på debatmødet om skjult reklame, redaktionelt stof og nye regler, som forbrugerombudsmanden holder øje med bliver overholdt.
Vejen til større tillid til medier og journalister er deklarationer på artiklerne med oplysninger om, hvem der har betalt hvad til artiklens tilbliven - især når der er tale om rejseartikler. Det er både Forbrugerombudsmand, Danmarks Journalistforbund og Politiken enige om.
Det blev slået fast på Danske Rejsejournalisters debatmøde om etik, troværdighed, reklame og redaktionelt stof med forbrugerombudsmand Christina Toftegård, næstformand i Danmarks Journalistforbund Tine Johansen og redaktionschef Tanja Parker fra Politiken.
Her orienterede Christina Toftegård om, hvordan markedsføringsreglerne omkring skjult reklame sidste år blev strammet på to væsentlige punkter.
1. Hvor man tidligere skulle tydeliggøre, hvor der var tale om reklame, hedder det nu, at "hvor der er en kommerciel hensigt med en tekst, skal det oplyses".
2. Den tidligere definition af reklame som en "aftale indgået mellem en virksomhed og et medie", er nu borte. I de nye regler opfattes reklame bredt: en gave, en vare stillet til rådighed osv., og når der er tale om det, skal det fremgå tydeligt ved artiklen. Forbrugerombudsmanden holder øje med, at reglerne mod skjult reklame overholdes.
"Vi får mellem 4.000 og 5.000 klager om året, men det er ikke mange, der handler om skjult reklame. Dem må vi selv tage op, og vi bestræber os på at opnå enighed ved forhandling, men vi kan også politianmelde," oplyste hun.
Tanja Parker fortalte om, hvordan man efterlever de nye regler på Politiken. Her ville man ikke rykke sætningen: "Politiken var inviteret af" fra slutningen til begyndelsen af artiklen, som ellers er et krav fra forbrugerombudsmanden for at gøre informationen tydelig. Det kan ligne en byline og forvirrer læserne om, hvem der har skrevet artiklen, mente Tanja Parker.
I stedet er indført en deklaration, hvor man for alle typer artikler skal oplyse, hvad der måtte være betalt af andre: flybillet, hotelophold osv.
"Her præciserer vi samtidig, at de pågældende ikke har haft indflydelse på det redaktionelle indhold. Det er vigtigt. Deklarationen står på første side eller første skærmbillede af artiklen," sagde hun.
Tine Johansen, næstformand i Journalistforbundet, bakkede op om reglerne og om øget gennemsigtighed omkring det redaktionelle stof. Det er ikke at miskreditere journalisterne, at det skal oplyses, hvis der f.eks. er tale om en invitationsrejse. Tværtimod styrker det deres troværdighed. "Den største kapital, vi som journalister har, er vores troværdighed," sagde hun.
Men om læserne egentlig fanger, hvad det drejer sig om, kan man stille spørgsmål ved. Hun fortalte om en amerikansk undersøgelse, hvor deltagerne havde fået en masse forskellige reklame- og redaktionelle tekster til gennemlæsning og derefter skulle udpege annonceteksterne. Der kunne kun 23 pct. Hun håbede, at det ser bedre ud i Danmark.
Tanja Parker havde lidt samme oplevelse. På Politiken var det kun få læsere, som havde reageret på de nye deklarationer, og kun når der havde "manglet" en ved en rejseartikel.
"Så må vi forklare, at deklarationen ikke skal med, når Politiken selv har betalt. Skulle vi også oplyse, når der er tale om selvbetaling? Det vil næsten være for meget," mente hun.
Efter de tre indlæg var der debat og spørgsmål. Der blev udtryks skepsis om effekten af de krævede gennemsigtighedsoplysninger, og spurgt ind til, hvad der blev betragtet som reklame og "kommerciel hensigt". 
Afsluttende gennemførte foreningens formand, Anne- Vibeke Isaksen, en hurtig afstemning blandt deltagerne - hvor 75 pct. trods alt syntes, at de nye regler var gode for både læsere og journalister.


Til nyhedsoversigt
  • Se alle